Hvad kalder vi inkjet print ?

Jeg bliver ofte spurgt om hvad vi skal kalde vores inkjetprints. Man kan naturligvis kalde dem inkjetprint, men der findes mange former for inkjetprint. Jeg har selv anvendt udtrykket "pigment print" igennem de år jeg har arbejdet med inkjet teknikken, og her taler vi om inkjet baseret på vandbaseret pigmenteret blæk. Det er ikke et udtryk jeg selv har opfundet, men som jeg stødte på i New York tilbage i 2002 på såvel museer som gallerier. Indenfor digitale print skelnes der bl.a. mellem fotografiske og grafiske. Mellem belyst papir og indfarvet papir. Et ofte anvendt udtryk er således C-print , og det henviser til "chromogenic" som er en fotografisk proces. Alternativet er her pigmenteret blæk, hvor billedet er realiseret ved pigment, og derfor pigment print. Udtrykket "pigment" bruger man også for at skelne det fra såkaldt dye-blæk som i modsætning til pigment-blæk ikke er lysholdbar. Men udtrykket fungerer også i dansk sammenhæng eftersom at begrebet "print" efterhånden er optaget i det danske sprog, og måske med den ekstra betydning at det er en digital mekanisk trykproces.

Et andet udbredt udtryk er  "Giclée" der  kommer af det franske ord for dyse, at sprøjte,  og det er brugt første gang af Jack Duganne i 1991 i USA, hos Nash Editions Fine Art Print Makers i Californien, hvor man søgte et udtryk der kunne markedsføre kvalitets inkjet print udført af kunstnere der benyttede computere.  Men  udtrykket er også udbredt  som en betegnelse for reproduktioner af malerier og grafik. Baggrunden for udtrykket kan læses i denne artikel af Harald Johnson.

Når man skriver en værkfortegnelse til en udstilling skrives der i reglen hvilken teknik værket er udført i. Indenfor grafik findes en så stor variation af begreber at det nærmest leder til en begrebsforvirring. Vi kender det fra stentryk og litografi der er betegnelser for det samme, og fra store diskussioner der opstod omkring offset litografi og direkte kopi som bliver benævnt meget forskelligt. Også serigrafi og silketryk er udtryk for den samme teknik. Ligesom at en radering kan være mange ting: ætsning, kobbertryk, koldnål , tørnål osv osv. Min pointe er blot at vi ligeså godt kan acceptere at der ikke findes absolutte benævnelser for kunstneriske teknikker. I sidste ende er det kunstneren der må stå inde for sit værk og herunder betegnelsen. Da tingene kan siges på flere måder vil jeg mene at det er indholdet af det der siges der er afgørende, og at der er dækning for de termer der anvendes.

Min "gamle" Mimaki JV4 udfører et pigment print på Somerset Enhanced Satin 330 gr papir i foråret 2006 i Struenseegade på Nørrebro.

For nyligt har jeg også set at det ansete tidsskrift "Parkett" der udgiver editions i forbindelse med deres udgivelser  anvender betegnelsen "archival pigment print" om deres seneste inkjet edition:
- TOMMA ABTS, Untitled (Uto), 2008, archival pigment print on Angelica paper, mounted on sintra, framed, paper size 15 7/8 x 19 3/4" ( 50,5 x 40,5 cm), image 15 x 18 7/8" (48 x 38 cm), printed by Laumont, New York, Ed. 45/XXV, signed and numbered certificate -

Man kan læse mere om dem som udfører disse print på deres informative sider her :   www.laumont.com
Eller se dette eksempel hos Adamson Edition:
adamsongallery.jimdo.com/limited-editions/william-wegman/