FLUXPRINT
  • OM FLUXPRINT
    • OM FLUXPRINT >
      • 10 års jubilæum
      • BLOG
    • REFERENCER
    • PROFIL
    • OM PRINT >
      • FIL TIL INKJETPRINT
      • PRINT SOM ORIGINALGRAFIK
      • HVAD KALDER VI PRINT?
      • UDSTYR
      • TRYKSAGER >
        • OM TRYKSAGER
  • PRISER
  • WEBSHOP FOR TRYKSAGER
  • KONTAKT

Grafik igår, idag og imorgen

25/4/2014

1 Comment

 
PictureKobberplader klar til indfarvning
Ordet grafik siges at komme fra “grafein” at tegne. Men i en nordisk sammenhæng har det gennem generationer betydet billedkunst skabt ved trykteknik, og en grafiker var en billedkunstner der beskæftigede sig med grafik. En udvikling i sproget, har efterhånden flyttet betydningen til formgivning af billede som skrift i ethvert tænkeligt kommunikativt medie. Det vil sige at en grafiker idag som regel er en merkantil formgiver der sidder ved en computer. Denne sproglige udvikling er sket på baggrund af den udvikling indenfor grafisk industri, som har reduceret mange forskellige funktioner til få.  Nogen vil måske mene at betegnelsen grafiker er blevet tyvstjålet, men denne udvikling ændrer ikke ved at den billedkunst som vi kalder originalgrafik, findes som et specifikt billedkunstnerisk medie eller format.  

Der hersker en international opfattelse af begrebet “originalgrafik” som et værk der er udført som grafik, til forskel fra en reproduktion der henviser til at værk udført i et andet medie. Med andre ord er det sådan at grafik netop er grafik, fordi det ikke er noget andet. Når der skal fremhæves karakteristiske kvaliteter ved grafik, er det ofte blevet påpeget, at fordi værket kan produceres i flere eksemplarer, kan det formidles bredere, og sælges billigere end unikt udførte værker som tegninger og malerier. Og at der som følge heraf skulle være indbygget en form for “demokratiserende” værdi i grafik, eller som i sætningen “kunsten ud til folket”.  Selvom det er en korrekt iagttagelse, mener jeg at det er en vildfarelse at tro, at det i sig selv skulle være den væsentligste bevæggrund for en kunstner at beskæftige sig med grafik, at værket skulle være billigere for folk at erhverve sig. Det er et synspunkt der forskyder fokus fra billedkunstens ærinde, som pragmatisk sagt må være at skabe det bedst mulige billede.  

Indenfor grafik er der en tradition for at diskutere teknik udøvere imellem. En diskussion der ikke nødvendigvis interesserer ret mange udenfor grafikernes egne rækker. Der har været diskussioner om regler for grafik, og hvad der adskiller grafik fra ikke-grafik, og om regler for oplag af grafik og så videre. Alt sammen meget interessant for udviklingen af en faglig opfattelse af grafik. Spørgsmålet er om det er så afgørende for udviklingen af selve den grafiske billedkunst. En udvikling der går i flere retninger. 

Man kan i store træk udføre tre bevægelser i forhold til tradition. Man kan falde ind i den, udvide den eller falde udenfor. Det sidste betyder også at man kan bevæge sig helt andre steder hen fra den.  Derfor kan den, altså traditionen, have mange forskellige roller og betydninger og kan ses fra mange vinkler. Traditionen er ikke en statisk uforanderlig størrelse som man kunne forledes til at tro, som om ordet i sig selv skulle love en tidløs lomme. Og eksisterer tradition i sig selv overhovedet ?  Tradition er næppe en konkret fysisk størrelse, men måske nærmere en opfattelse eller en sum af opfattelser. Og opfattelse af tradition er helt sikkert noget der ændrer sig kontinuerligt.  

Vi ser i de senere årtier at det synes vanskeligere at fastholde formelle rammer for de kunstneriske medier. Bl.a. fordi kunstnere arbejder på tværs af medier samt konceptuelt og med installationer. Og der er opstået en tendens til at se billedkunst som medieuafhængigt i den forstand at værkets betydning ikke primært bæres af mediet. Mediet er valgt som det der bedst egner sig til værkets ide. Nyere mediers fremkomst som videoprojektion og computeres muligheder for interaktivitet introducerer hybride former der ikke blot vanskeliggør formelle medieadskillelser, men gør dem også i nogen forstand overflødige. Et værk er jo netop ikke interessant fordi det er udført i et givent medie, men fordi det udtrykker sig i mediet. Selve teknikken er ikke alene udtryksbærende i sig selv. Og det der gør billedkunst nutidig, beror nok mere på en evne til at formidle og dele erfaring, end på at demonstrere teknik. Grafisk teknik opnår sin værdi ved at formidle betydning, og ikke blot ved at demonstrere sig selv.

Grafik er et medie, der groft kan karakteriseres som affødt af en teknologisk udvikling. Den grafiske kunst har i den forstand udfoldet sig i slipstrømmen af en teknologisk udvikling indenfor tryksagsfremstillinger helt tilbage fra det tidlige bogtryk over kobberstik til litografi og videre til serigrafi og digitale prints. Men det overraskende er, at indenfor industrien synes udviklingen af disse teknikker at have afløst og endda overflødiggjort tidligere udviklede teknikker. Hvorimod man indenfor billedkunst ser, at disse teknikker står som huse ved siden af hinanden, der tilbyder hver sit rum af muligheder med sine særlige karakteristika,  og derfor ikke er i direkte “konkurrence” om overlevelse indbyrdes. Det ville f.ex. være absurd at hævde at træsnit skulle være “bedre” end eksempelvis kobbertryk. Men omvendt vil det give mening at sige, at et givent billede forløser sig som træsnit, og ikke kunne tænkes i et andet medie. At disse medier respektivt kan optræde mere eller mindre populære eller moderne i perioder, er et helt andet fænomen. For erfaringsmæssigt har det vist sig, at alle kendte teknikker fortsat anvendes med succes, også af helt unge kunstnere. Og der er kontinuerligt kommet nye teknikker til. Den digitalt styrede trykteknik har føjet en række nye muligheder til, og vi kan kalde dem de nye huse eller hele komplekser i det grafiske landskab. Digital print teknik kan ikke forstås i ental, da det dækker over en række væsensforskellige teknikker, der kun har det til fælles, at de styres digitalt via en computer. Man kan sige at disse nye teknikker er bundet til deres tid, i den forstand at de i modsætning til håndværksbaserede teknikker, kun kan anvendes med specielle maskiner og software samt særlige materialer udviklet af industrien til et aktuelt købedygtigt marked. Når markedet og teknologien flytter sig, vil kunstnerne være tvunget til at flytte med, simpelthen fordi maskinerne ikke vil eksistere længere. Men alligevel er det en kendsgerning, at billedkunstnere forlængst har taget disse teknikker til sig i sådan en grad, at der allerede er bygget tradition også omkring disse teknikker, så de nu er blevet indføjet i den store grafiske tradition.  De digitale teknikker står heller ikke nødvendigvis i modsætning til de håndværksbaserede. Det kan de gøre på nogen måder, men de kan også fungere som forlængelser på andre måder. Og derfor kan man sige at den egentlige revolution af den trykte grafiske billedkunst, ligger i vores opfattelse af håndværkets specifikke rolle. 

Der findes en mere eller mindre velbegrundet uvilje mod maskinfremstillede produkter. Men omvendt må vi erkende at vi med moderne teknologi, har fået muligheder der tidligere var udenfor rækkevidde. Og med en forståelse for håndteringen af materialet, vil der med denne nye teknologi skabes værker der tilføjer nye kvaliteter til traditionen for trykt grafisk billedkunst. Grafisk kunst er inkluderende, i den forstand at den den dag i dag udfolder sig på ethvert teknologisk niveau siden oldtiden og frem til i dag. Computerteknologien kan derfor ses som en udvidelse af traditionen, men samtidig må vi erkende at computere, ligesom al anden teknik, ikke i sig selv kan skabe mening. 


Denne tekst er en redigeret og forkortet udgave af en tekst jeg tidligere har skrevet som bidrag til bogen  "Indtryk Udtryk  Aftryk" udgivet af foreningen Danske Grafikere i 2008. 

Picture
Detalje af pigmentprint af Bjarne Werner Sørensen.
1 Comment

Hvad kalder vi inkjet print ?

13/3/2014

1 Comment

 
Jeg bliver ofte spurgt om hvad vi skal kalde vores inkjetprints. Man kan naturligvis kalde dem inkjetprint, men der findes mange former for inkjetprint. Jeg har selv anvendt udtrykket "pigment print" igennem de år jeg har arbejdet med inkjet teknikken, og her taler vi om inkjet baseret på vandbaseret pigmenteret blæk. Det er ikke et udtryk jeg selv har opfundet, men som jeg stødte på i New York tilbage i 2002 på såvel museer som gallerier. Indenfor digitale print skelnes der bl.a. mellem fotografiske og grafiske. Mellem belyst papir og indfarvet papir. Et ofte anvendt udtryk er således C-print , og det henviser til "chromogenic" som er en fotografisk proces. Alternativet er her pigmenteret blæk, hvor billedet er realiseret ved pigment, og derfor pigment print. Udtrykket "pigment" bruger man også for at skelne det fra såkaldt dye-blæk som i modsætning til pigment-blæk ikke er lysholdbar. Men udtrykket fungerer også i dansk sammenhæng eftersom at begrebet "print" efterhånden er optaget i det danske sprog, og måske med den ekstra betydning at det er en digital mekanisk trykproces.

Et andet udbredt udtryk er  "Giclée" der  kommer af det franske ord for dyse, at sprøjte,  og det er brugt første gang af Jack Duganne i 1991 i USA, hos Nash Editions Fine Art Print Makers i Californien, hvor man søgte et udtryk der kunne markedsføre kvalitets inkjet print udført af kunstnere der benyttede computere.  Men  udtrykket er også udbredt  som en betegnelse for reproduktioner af malerier og grafik. Baggrunden for udtrykket kan læses i denne artikel af Harald Johnson.

Når man skriver en værkfortegnelse til en udstilling skrives der i reglen hvilken teknik værket er udført i. Indenfor grafik findes en så stor variation af begreber at det nærmest leder til en begrebsforvirring. Vi kender det fra stentryk og litografi der er betegnelser for det samme, og fra store diskussioner der opstod omkring offset litografi og direkte kopi som bliver benævnt meget forskelligt. Også serigrafi og silketryk er udtryk for den samme teknik. Ligesom at en radering kan være mange ting: ætsning, kobbertryk, koldnål , tørnål osv osv. Min pointe er blot at vi ligeså godt kan acceptere at der ikke findes absolutte benævnelser for kunstneriske teknikker. I sidste ende er det kunstneren der må stå inde for sit værk og herunder betegnelsen. Da tingene kan siges på flere måder vil jeg mene at det er indholdet af det der siges der er afgørende, og at der er dækning for de termer der anvendes.
Picture
Min "gamle" Mimaki JV4 udfører et pigment print på Somerset Enhanced Satin 330 gr papir i foråret 2006 i Struenseegade på Nørrebro.
For nyligt har jeg også set at det ansete tidsskrift "Parkett" der udgiver editions i forbindelse med deres udgivelser  anvender betegnelsen "archival pigment print" om deres seneste inkjet edition:
- TOMMA ABTS, Untitled (Uto), 2008, archival pigment print on Angelica paper, mounted on sintra, framed, paper size 15 7/8 x 19 3/4" ( 50,5 x 40,5 cm), image 15 x 18 7/8" (48 x 38 cm), printed by Laumont, New York, Ed. 45/XXV, signed and numbered certificate -

Man kan læse mere om dem som udfører disse print på deres informative sider her :   www.laumont.com
Eller se dette eksempel hos Adamson Edition:
adamsongallery.jimdo.com/limited-editions/william-wegman/
1 Comment

    skrevet af

    Bjarne Werner Sørensen

    Arkiv

    April 2014
    March 2014

    Kategorier

    All

    RSS Feed

FLUXPRINT  -  STRUENSEEGADE 15, 5.  - 2200 KØBENHAVN N -  +45 2871 2225  -  print@fluxprint.com
  • OM FLUXPRINT
    • OM FLUXPRINT >
      • 10 års jubilæum
      • BLOG
    • REFERENCER
    • PROFIL
    • OM PRINT >
      • FIL TIL INKJETPRINT
      • PRINT SOM ORIGINALGRAFIK
      • HVAD KALDER VI PRINT?
      • UDSTYR
      • TRYKSAGER >
        • OM TRYKSAGER
  • PRISER
  • WEBSHOP FOR TRYKSAGER
  • KONTAKT