INKJET PIGMENT PRINT
- et grafisk værksted for storformat inkjetprint
Inkjet pigment print udføres med lysholdbar blæk i høj opløsning på ægte bomuldspapir. Inkjet print er et nyere grafiske medie for billedkunst, og kan ses som en forlængelse af de grafiske mediers historie fra træsnit, kobbertryk, litografi og serigrafi.
For at udfolde og udforske mulighederne indenfor digitale print iværksatte maleren og grafikeren Bjarne Werner Sørensen i november 2002 Fluxprint, der drives som et grafisk værksted for storformat inkjetprint i høj kvalitet. Med baggrund i produktion af originalgrafik indenfor kobbertryk og litografi, fungerer Fluxprint som kunstnerisk orienteret grafisk værksted for pigmenteret inkjetprint. |
Målsætningen er fleksibilitet og forståelse for den enkelte opgave, og løsningen af den i overensstemmelse med dens idé.
Flux betyder flydende, og inkjet er flydende blæk der sprøjtes med millioner af dråber i sekundet. Matricen der ligger til grund for trykket, er også flydende i den forstand, at den består af en digital fil der i modsætning til for eksempel en litografisk sten eller en kobberplade, digitalt kan skaleres på alle måder, og derfor reelt er en flydende størrelse. |