Hvad er pigment print og giclée?

Pigment print – også kaldet giclée – er en digital printteknik baseret på pigmenteret blæk og arkivbestandige papirer.
Betegnelsen giclée anvendes ofte om reproduktioner af kunstværker udført med samme teknik.
Her forklares kort hvad begreberne dækker over, og hvordan de anvendes i kunstnerisk sammenhæng.
​

Pigment print

Jeg bliver ofte spurgt, hvad vi skal kalde print. Man kan naturligvis godt kalde dem inkjetprint, men der findes mange forskellige typer inkjetprint.

Jeg anvender selv betegnelsen pigment print alle de år jeg har arbejdet med inkjet-teknikken, og her forstås inkjet som vandbaseret pigmenteret blæk.

Det er ikke et udtryk jeg selv har opfundet. Jeg stødte første gang på betegnelsen i New York i 2002, hvor jeg opholdt mig i et halvt år, og så betegnelsen anvendt både på museer og i gallerier.

I kunstsammenhæng møder man ofte tre betegnelser for digitale prints: C-print, som er et fotografisk print fremkaldt på lysfølsomt papir (eksempelvis Lambda print), pigment print, som er et digitalt inkjetprint med pigmenteret blæk, og giclée, som er en betegnelse der ofte bruges om fine art inkjetprint i kunstverdenen.

Ordet pigment bruges også for at skelne teknikken fra såkaldt dye-blæk, som er meget dynamisk i farven men i modsætning til pigmentblæk generelt ikke er fuldt lysholdbart.

Pigmenteret blæk består – ligesom anden maling – af pigment og et bindemiddel.
I inkjetblæk er bindemidlet typisk en syntetisk polymer, som efter tørring binder pigmentpartiklerne til papiret, og når den tørrer er den i nogen grad vandfast.
I den forstand kan pigment print materialemæssigt minde om akvarel eller grafisk tryk, hvor farven ligeledes består af pigment bundet til papiret.

Samtidig fungerer betegnelsen godt i dansk sammenhæng, fordi ordet print er blevet optaget i det danske sprog – i betydning af et udskrift fra en digital, mekanisk trykproces.

Min "første printer"  en Mimaki JV4 som her udfører et pigment print på Somerset Enhanced Satin 330 gr papir i foråret 2006 i Struenseegade på Nørrebro.

​Giclée

Et andet udbredt udtryk er giclée.
Ordet kommer fra fransk og betyder dyse eller at sprøjte. Betegnelsen blev første gang anvendt i 1991 af Jack Duganne hos Nash Editions Fine Art Print Makers i Californien. Man søgte her et udtryk der kunne markedsføre inkjetprint af høj kvalitet udført af kunstnere, der arbejdede digitalt.

I dag bruges Giclée ofte som en betegnelse for reproduktioner af maleri eller grafik, men også mere generelt om fine art inkjet-print.

Om betegnelser i grafisk kunst
Når man udarbejder en værkfortegnelse til en udstilling, angiver man normalt hvilken teknik et værk er udført i.
Inden for grafikken findes der imidlertid så mange forskellige betegnelser, at det ofte kan føre til begrebsforvirring.

Vi kender det fra stentryk og litografi, som i praksis betegner den samme teknik. Ligeledes fra diskussionerne om offset-litografi og direkte kopi, som også kan betegnes på flere måder. Det samme gælder serigrafi og silketryk, der er to ord for samme proces.

Selv en betegnelse som radering (fra latin: rādere 'kradse, skrabe') kan dække over mange forskellige teknikker: ætsning, kobbertryk, koldnål, tørnål osv.
Pointen er blot, at der sjældent findes absolut entydige betegnelser for kunstneriske teknikker. På samme måde findes der heller ikke én absolut betegnelse for digitale print.

I sidste ende er det kunstneren selv der må stå inde for sit værk – og for den betegnelse der anvendes.
Når tingene kan siges på flere måder, er det vigtigste derfor ikke selve ordet, men at der er dækning for den teknik der beskrives.

Bjarne Werner Sørensen

Det ansete kunsttidsskrift Parkett, der udgiver editions i forbindelse med deres publikationer, anvender eksempelvis betegnelsen archival pigment print om deres inkjet-editioner.

Et eksempel er: TOMMA ABTS, Untitled (Uto), 2008, archival pigment print on Angelica paper, printed by Laumont, New York.
​
Man kan læse mere om producenter der arbejder med denne type print hos eksempelvis: Laumont, New York
www.laumont.com eller  Adamson Editions.

Originalgrafik eller reproduktion

Diskussionen om originalitet

Spørgsmålet om digital print kan betragtes som originalgrafik er blevet diskuteret i mange sammenhænge. Et af de mest anerkendte grafiske værksteder og forskningsmiljøer på området er Tamarind Institute i Albuquerque, USA.

I Tamarind Institutes svar på spørgsmålet om fotografisk eller mekanisk reproducerede print kan betragtes som originale, formulerer de følgende principielle skelnen:

To the question:  Are prints that are photo-mechanically produced 'fakes'?
Tamarind answers as follows:
"Not necessarily. The important distinction here is between the words produced and reproduced. If an artist and a printer agree to use photographic means to print an image originally conceived for that particular print, which is both limited and documented, then it falls within Tamarind's concept of an original print. However, a 'print' that exactly reproduces an existing image (such as a painting) in another medium, would not normally be considered an original work of art."

Skelnen mellem produceret og reproduceret billede er således afgørende. I sidste ende er det kunstnerens intention og arbejdsproces der afgør, om et digitalt print kan betragtes som originalgrafik.

INKJET PRINT –
REPRODUKTION ELLER ORIGINAL?

Inkjetprint kan enten være egentlige værker skabt som digital originalgrafik eller fotografi. Samtidig er inkjetteknikken også velegnet til at udføre reproduktioner af eksisterende værker, ofte betegnet som giclée print.

Originalgrafik som digital print
Når kunstnere bruger computere til at skabe og bearbejde deres værker, anvendes typisk en stor inkjetprinter til at udskrive værkerne med blæk og papir af høj kvalitet.

En avanceret printer anvender sofistikerede printhoveder, der spreder en lysholdbar blæk i en tæt tåge af mikroskopiske dråber på papiret for at levere et korrekt tonet billede.

Et digitalt print kan betragtes som originalgrafik, når værket er skabt af kunstneren specifikt til dette medium.

Hvis printet derimod gengiver et værk, som allerede eksisterer i et andet medium – for eksempel et maleri eller en tegning – er der tale om en reproduktion, og printet kan derfor normalt ikke betragtes som originalgrafik.