|
- grafisk
værksted for storformat inkjetprint
Inkjet er et nyt grafisk medie for billedkunst i forlængelse af
de grafiske mediers historie fra træsnit, kobbertryk, litografi
og serigrafi.
For at udforske og udfolde mulighederne indenfor digitale print iværksatte maleren
og grafikeren Bjarne Werner Sørensen i november 2002
fluxprint, der drives som et grafisk værksted for storformat
inkjetprint i høj kvalitet.
Med en solid baggrund
i produktion af originalgrafik indenfor kobbertryk og litografi, er der
skabt et kunstnerisk orienteret grafisk værksted for inkjetprint.
Målsætningen er fleksibilitet og forståelse for den
enkelte opgave, og løsningen af den i overensstemmelse med
dens idé.
Flux betyder
flydende, og inkjet er flydende blæk der sprøjtes med millioner
af dråber i sekundet. Matricen der ligger til grund for trykket,
er også flydende i den forstand, at den består af en digital
fil der i modsætning til for eksempel en litografisk sten eller
en kobberplade, kan skaleres på alle måder, og derfor reelt
er en flydende størrelse.
|